|
|
Dato: 03.06.2009
Småbørn og ferierejseHej
Vi skal på ferie til Isla Margarita i Caribien her til juli. Mig og min kæreste er blevet vaccineret mod hepatitis A - men vores datter på næsten 10 md. er ikke da lægen sagde at man ikke gjorde det ved børn under 1 år.
Jeg er interesseret i at hører hvilke forholdsregler vi skal tage med hende.
Vi tager pulvergrød og mad på glas med til hende så hun ikke spiser af deres mad. Men hun kravler jo nu og putter alt i munden - hvilket hun højst sandsynlig også vil gøre på ferie. Og hvad med is? må hun spise det? Og frugt hvis det er skrællet? og eksempelvis flutes hvis man kun tager det midterste?
På forhånd tak.
Mvh.
Kristina
Svar Kære Kristina
Mange tak for dine gode spørgsmål.
Vi går ud fra at i rejser til et af alle de store turiststeder, der er opmærksomheden og hygiejnen altid meget større og dermed risikoen for at møde en hepatitis A mindre.
I kan roligt give hende skrællet frugt, brød og så vidre. Det er jo gennem dårlig hygiejne at hepatitis A udbredes, hvis kokken ikke har vasket hænder efter et toiletbesøg og han har en hepatitis, er der en smitte mulighed når han tilbereder salaten.
Ting som is og lign. kan i også roligt give hende uden problemer, men vand fra hanen vil vi fraråde både til jer og barnet, drik altid vand fra flaske.
Vi håber i får en rigtig god ferie med en masse gode oplevelser og håber at dette er svar nok men ellers er i altid velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen Hepatitis Foreningen
|
|
|