|
|
Dato: 28.05.2009
hepatitis B smitter det når man er vaccineretHej
I svarer i at (Hepatitis B) "man ikke kan tage smitten med hjem" men i skriver også at man bør vaccineres hvis man bor sammen med en der har Hepatitis B og man ikke bør dele negleklipper med en der har det, og at det kan overleve op til en måned... og at det generelt er en god idé at få sit barn vaccineret.
skal jeres svar forstås derhen at hvis man er vaccineret kan man ikke være bærer af sygdommen eller...??
jeg kan heller ikke ud fra tidligere spørgsmål se om der er oplysningspligt hvis man ved at ens barn har det (til institutionen) ...kan man værer bærer at det uden at vide det??
jeg arbejder med spastikkere, autister, og andre med udadreagerende adfærd (bidder, slår, river...) i alderen 1½-15.år bør jeg vaccineres mod Hepatitis og i så fald hvilke(n) jeg er ikke blevet oplyst om at nogen af de unger jeg har med at gøre har Hepatitis men det er vel ingen garanti for at de ikke har det.
mvh. Peter
Svar Kære Peter
Mange tak for dine gode spørgsmål.
Foreningens holding er helt klart, at hvis man deler hustand med en hepatitis B bærer, skal man vacineres. Dette er også Sundhedsstyrelsens anbefaling. Du skal huske, at når vi taler om hepatitis B, så taler vi om en sygdom der også kan være seksuelt overført og kan ligge i de forskellige kropsvæsker, derfor er det vigtigt at alle i hustanden er vaccineret, - også børnene.
Ang. oplysningspligt. En hepatitisbærer har ikke oplysningspligt, men har embedslægen viden om, at et barn har hepatitis, har han pligt til at oplyse det til institutionen. Går barnet i vuggestue eller børnehave, vil de andre børn blive tilbudt vaccine, idet børn i den alder har det vi kalder en risiko adfærd.
Ja, man kan godt være bærer i rigtig mange år uden at vide det. Netop derfor kaldes hepatitis også den stille sygdom. En del mennesker går rent faktisk rundt med en uopdaget hepatitis i 10 til 20 år, - uden at have nogen symptomer og uden at vide, at de er smittebærere. Men, hvis du er vaccineret, kan du ikke blive smittet og dermed ikke viderebringe sygdommen til andre. Er du derimod smittet inden du bliver vaccineret, så har vaccinen ingen effekt.
Sidst, men ikke mindst: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hvis arbejder man i risikogrupper bør man vaccineres mod hepatitis B. Du kan på vores hjemmeside eller på sundhedstyrelsens finde oplysninger om risikogrupper og ligeledes finde ud af om du selv eller din arbejdsgiver skal betale.
Vi håber dette er svar nok, men ellers er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os igen.
Med venlig hilsen Hepatitis Foreningen
|
|
|