|
|
| |
|
|
|
Dato: 14.05.2009
Kære medlemmer, læsere og samarbejdspartnere
Ja så nærmere den 19 maj sig med hastige skridt, der som i alle jo ved er World hepatitis day. Den vil vi gerne markere og desuden fremvise vores fine og meget nye lokaler for jer alle.
Så kom til åbent hus tirsdag den 19 maj i Bredgade 36C, st. 1260 København K Fra kl. 12 til 17.
Vi vil gerne markere en ny begyndelse sammen med jer, vores nye medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere og ingen dato kan være bedre til dette end vores Internationale Hepatitis Dag.
Det vil derfor glæde os hvis i vil komme og være med til at markere den Internationale Hepatitis Dag og støtte op om vores arbejde, ved at komme forbi til vores åbent hus.
Vi sætter kaffe, the, kage, chokolade og andet godt på bordet, snacks og sodavand vil også være at finde plus andre gode sager.
Dagen vil også blive markeret på strøget i København & Århus, da nogen af vores unge friske frivillige har meldt sig til at dele nogen af vores foldere ud og skabe opmærksomhed på den Internationale Hepatitis Dag.
Som den opmærksomme læser nok har bemærket, har Foreningen igen fået ny adresse. Vi har nemlig fundet et bedre sted og til billigere penge, to vigtige faktorer der gør at vi lige i disse dage ligger i flytterod. Men bare rolig, trods indflytning i de nye lokaler den 15 maj, er vi klar til at modtage jer alle til en god og festlig dag den 19 maj.
Vi ser frem til at møde jer alle.
Med venlig hilsen Landsformand Susan Christensen Hepatitis Foreningen
Kilde: Hepatitis Foreningen
|
| |
|