Kendskab til Hepatitis
og holdninger til vaccination
April 2004

Indledning
Sundhedsstyrelsen har sendt MTV-rapporten ”Indførelsen af Hepatitis B-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark” i en høringsrunde for at få yderligere synspunkter og holdninger til indførelse af hepatitis B vaccination. Baggrunden for dette er, at MTV-rapporten efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke har en fagligt entydig konklusion.

Som et led i Hepatitisforeningens høringssvar har foreningen bedt Instituttet for Opinionsanalyse om at gennemføre en undersøgelse om befolkningens kendskab og holdninger til hepatitis i almindelighed og til holdninger til vaccination. Formålet med undersøgelsen er at bidrage med mere information om befolkningens holdninger, således at den endelige beslutning om eventuel indførelse af Hepatitis B-vaccination kan ske på det bedst mulige grundlag. Undersøgelsen supplerer således den interviewundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med MTV rapporten.

Universet for undersøgelsen er den danske befolkning i alderen 18-66 år, og undersøgelsen er således bredere end undersøgelsen i MTV rapporten. Undersøgelsen er gennemført ved telefoniske interviews med personer tilhørende universet. Der er i alt gennemført 605 interviews.

Udvælgelsen af respondenterne er sket på følgende måde:

Der er foretaget opringning til tilfældigt udtrukne telefonnumre. Ved kontakt er der spurgt, hvor mange personer mellem 18 og 66 år, der bor i husstanden. Disse personer opføres på en nummereret liste, hvor det på forhånd er bestemt, hvem der skal interviewes. Er vedkommende til stede og villig til at lade sig interviewe gennemføres interviewet. Er vedkommende ikke til stede foretages op til 4 genkald. Telefonnumre der ikke besvares genkaldes indtil 4 gange på forskellige tidspunkter.

Det anvendte spørgeskema er indsat bag i rapporten.

Resultaterne fra undersøgelsen bliver gennemgået i den rækkefølge, spørgsmålene er stillet. Der vises en række grafiske oversigter over hovedresultaterne. Detaljerne fremgår af rapportens tabelafsnit, der også indeholder nøjagtig udskrift af undersøgelsens åbne spørgsmål.

Interviewarbejdet er gennemført i perioden 2. – 12. april 2004


IFO - Instituttet for Opinionsanalyse A/S
Den 19. april 2004

Undersøgelsens resultater
I det første spørgsmål konstateres det, at forældre i Danmark tilbydes vaccination af deres børn mod forskellige sygdomme. Respondenterne er herefter spurgt om de kender til, hvilke sygdomme, der vaccineres imod. Der gives ingen form for hjælp til respondenterne. Svarerne på spørgsmålet fremgår af figur 1.

Som det fremgår af figuren er de tre sygdomme, der nævnes mest som sygdomme børnene tilbydes vaccination imod de tre, der er omfattet af den såkaldte MFR-vaccination, nemlig mæslinger, fåresyge og røde hunde. Mæslinger nævnes af 62% af respondenterne, fåresyge af 46% og røde hunde af 70% af respondenterne. Af de sygdomme, der indgår i børnevaccinationsprogrammet, er polio den mest nævnte med 28%, kighoste nævnes af 21%, stivkrampe og difteri af 16% og hæmofilus-influenza af 4%

Generelt ligger kendskabet til sygdomme, der vaccines imod højere hos kvinder end mænd, medens der ikke er aldersmæssige forskelle af betydning, ligesom der heller ikke er særlige forskelle efter om man har børn i forskellige aldersklasser.

Udover de i figuren viste sygdomme nævnes følgende sygdomme af respondenterne i spørgsmål 1 og det efterfølgende spørgsmål 2 som sygdomme børn vaccineres imod eller som de burde vaccineres imod:

Skoldkopper 16%
Kopper 10%
Meningitis 7%
Tuberkulose 5%
Leverbetændelse/Hepatitis 4%
Influenza 3%
Skarlagensfeber 2%
Under 1%:
Hjernehindebetændelse
Kalmette
Aids
Kræft

Spørgsmål 3 i undersøgelsen var et åbent spørgsmål om, hvilke infektionssygdomme man synes er de mest alvorlige i befolkningen som helhed. Hvor de første to spørgsmål handlede om sygdomme børn vaccines imod, bredes i dette spørgsmål ud til at omfatte hele befolkningen. Der gives stadig ingen hjælp ved besvarelsen. Der svares følgende:

AIDS 24%
HIV 16%
Influenza 13%
Tuberkulose 11%
Meningitis 11%
Fåresyge 7%
Røde hunde 7%
Lungebetændelser 4%
Leverbetændelse/Hepatitis 4%
Gonoré 3%
Forkølelse 3%
Syfilis 2%
Under 1%:
Børnesår
Blodforgiftning
Klamydia
16% af respondenterne svarer ”ved ikke”

Som det fremgår af opstillingen er det helt tydeligt AIDS og HIV, der betragtes som de smitsomme sygdomme, der er de mest alvorlige i befolkningen som helhed. Leverbetændelse/Hepatitis nævnes af 4%.

Indtil nu har spørgsmålene været stillet uden hjælp. I det næste spørgsmål målet kendskabet til en række infektionssygdomme på den måde, at der spørges, om man kender eller har hørt om de sygdomme, som intervieweren nævner. De sygdomme, der eksponeres i spørgsmålet, er sygdommene der vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet samt sygdommen leverbetændelse/hepatitis. Kendskabet fremgår af figur 2.

Som det fremgår af figuren er kendskabet til 4 af infektionssygdommene næsten totalt. 98% kender stivkrampe og leverbetændelse/hepatitis, 97% kender kighoste og 95% kender polio. Kendskabet til difteri er noget lavere (81%), medens kendskabet til hæmofilus-influenza er meget lavere (19%).

Med det eksponerede kendskab blev der herefter spurgt om, hvilken af disse sygdomme man tror er den mest alvorlige at få. Svarene fremgår af figur 3.

62% af respondenterne mener, at leverbetændelse/hepatitis er den mest alvorlige at få af disse sygdomme. 13% mener, at det er polio, 6% at det er difteri og 5 % stivkrampe. 15% af respondenterne svarer ”ved ikke” på spørgsmålet. 

På det efterfølgende åbne spørgsmål blev respondenterne bedt om at begrunde deres valg. Flest mener altså, at det er leverbetændelse/hepatitis, der er den alvorligste af sygdommene at få. Med hensyn til begrundelserne er der to hovedgrupper. Den ene gruppe har svært ved at forklare, hvorfor de vælger leverbetændelse/hepatitis. Mange svarer ”ved ikke” på dette uddybende spørgsmål, medens flere erkender at der er tale om et gæt eller en mindre begrundet formodning. Den anden hovedgruppe af svar henholder sig til, at leveren er et organ, det er problematisk at få sygdom i, og at en sådan sygdom er dødelig. 

Årsager til, at man vælger polio på spørgsmålet er den invaliderende og lammende virksom, som polio har.

I tabelafsnittet kan man læse alle besvarelserne og på denne måde få en mere detaljeret oplevelse af, hvilke forklaringer respondenterne giver.

Respondenterne blev også bedt om at tage stilling til, hvilke af de nævnte sygdomme, der kan blive kroniske. Svarene fremgår af figur 4.

Det fremgår af figuren, at 42% af respondenterne er af den opfattelse, at leverbetændelse/hepatitis kan blive kronisk. 36% mener, at polio kan blive kronisk. Med hensyn til de øvrige sygdomme, der er nævnt i spørgsmålet er det kun få, der mener at de kan blive kroniske. Der er kun små forskelle i opfattelsen af sygdommene i de forskellige demografiske grupper.

For at få en fornemmelse af, hvad respondenterne rent faktisk kender til leverbetændelse/hepatitis, blev der stillet et helt åbent spørgsmål, hvor interviewerne så præcist har noteret svaret på spørgsmålet.

Generelt må det konstateres, at kendskabet til leverbetændelse/hepatitis er forholdsvis lavt. Rigtig mange af respondenterne kan ikke nærmere forklare, hvad leverbetændelse/hepatitis er. En stor gruppe mener, at sygdommen er dødelig, og mange kæder sygdommen sammen med udlandsrejser, ligesom flere mener, at det har noget med narkomaner at gøre. En lille del af respondenterne har kendskab til, at der findes flere typer af sygdommen. Detaljerne fremgår af tabelafsnittet.

På spørgsmålet om man ved, hvordan leverbetændelse/hepatitis smitter gives svarene som vist i figur 5.

Godt en tredjedel af respondenterne (38%) ved ikke, hvordan leverbetændelse/hepatitis smitter. Ligeledes en tredjedel (34%) mener, at sygdommen smitter gennem blod. 11% er af den opfattelse, at sygdommen smitter gennem seksuel kontakt, 10% at smitten sker gennem spyt og 12% at smitten sker gennem vand og madvarer. 15% mener, at sygdommen smitter gennem narkomanernes sprøjte. Endelig angiver 16% andre måder smitten spredes på. Flere af respondenterne har givet flere svar på spørgsmålet. Der er kun små variationer i kendskabet fra befolkningsgruppe til befolkningsgruppe.

Af dem, der svarer ”på anden måde” er der en ophobning af svar, der har med toiletbesøg at gøre. Detaljerne ses i tabelafsnittet.

I fortsættelse af dette spørgsmål blev respondenterne spurgt, om de mener at nogle mennesker eller grupper er særlig udsatte for at blive smittet med leverbetændelse/hepatitis. Svarene på dette spørgsmål fremgår af figur 6.

44% er af den opfattelse, at narkomaner er særlig udsatte for at blive smittet med leverbetændelse/hepatitis. 12% nævner, at folk der rejser meget er særlig udsat for smitte. 9% nævner hospitalspersonale, og 3% børn i børneinstitutioner. 20% ved ikke om nogle grupper er særlig udsatte. 43% giver andre svar end de forkodede i spørgeskemaet. De hyppigste svar er alkoholikere, bøsser, prostituerede og bloddonorer. Kendetegnede er det altså, at opfattelsen i det hele taget er, at det er blandt de svageste grupper i samfundet, at smittefaren er størst.

På spørgsmålet om man kender til, at der er flere former for leverbetændelse/hepatitis svarer 61%, at det gør de. Det viser sig dog, at en tredjedel af disse ikke kender til bogstavsbetegnelserne. I figur 7 er beregnet andelene af alle respondenter, der kender til de forskellige betegnelser.

Figuren viser, at cirka en tredjedel kender til betegnelsen hepatitis A og B, medens 20% kender til betegnelsen hepatitis C. 59% af respondenterne kender ikke til de forskellige betegnelser.

Efter eksponering af at de tre almindeligste former betegnes med hhv. A, B og C, blev respondenterne spurgt om, hvilken af de tre former man tror er mest udbredt. Resultaterne fremgår af figur 8.

Over en tredjedel af respondenterne ved ikke, hvilken af formerne, der er den mest udbredte. 33% tror, det er hepatitis A, 22% at det er hepatitis B og 10% at det er hepatitis C.

På spørgsmålet om man kender nogen eller har hørt om nogen, der er blevet smittet med leverbetændelse/hepatitis svarer 22%, at de kender nogen, medens 14% har hørt om mennesker, der er blevet smittet. Spørgsmålet er naturligvis for vagt formuleret til at kunne give et skøn over smittede, ligesom pålideligheden nemt vil kunne drages i tvivl. Hvad spørgsmålet fortæller er imidlertid, at cirka en tredjedel af respondenterne mener at kende til eller har hørt om mennesker, der er blevet smittet med leverbetændelse/hepatitis.

Herefter blev respondenterne spurgt om de selv er vaccineret mod leverbetændelse/hepatitis. Resultaterne fremgår af figur 9.

En tredjedel af respondenterne siger, at de selv er vaccineret mod hepatitis. Der er kun små udsving mellem aldersgrupperne, medens der er lidt flere i større byer, der er vaccineret end i det øvrige land. 

Hvilke former man er vaccineret imod fremgår af figur 10.

Halvdelen af respondenterne hævder at være vaccineret mod hepatitis. 26% siger, at de er vaccineret mod hepatitis A, medens 39% siger, at de er vaccineret mod hepatitis B. 8% hævder, at de er vaccineret mod hepatitis C. Forespurgt om man kender eller har hørt om andre, der er vaccineret mod hepatitis, er det halvdelen af respondenterne, der svarer bekræftende på dette.

Herefter blev respondenterne fortalt, at Sundhedsstyrelsen overvejer at indføre vaccination mod hepatitis B i det såkaldte børnevaccinationsprogram. Det blev fortalt, at vaccinationen kan ske sammen med vaccinationen mod de andre sygdomme samt at vaccinationen er ligeså ufarlig som vaccinationen mod de andre sygdomme. Herefter blev respondenterne spurgt, om de synes, det er en god eller dårlig idé. Svarene fremgår af figur 11.

73% af respondenterne mener, at det er en god idé at indføre vaccination mod hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet, medens 14% mener, at det er en dårlig idé. 13% svarer ”ved ikke” på spørgsmålet.

Af figuren fremgår det, at holdningen er mest positiv hos respondenter med børn under 6 år, medens den er mindst positiv hos respondenter med børn i alderen 13-17. Forskellene er dog så forholdsvis små, at selv i den mindst positive gruppe synes 66%, at det er en god idé at indføre vaccination mod hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet.

Af tabelafsnittet fremgår hvert enkelt svar på, hvorfor man synes det er en god hhv dårlig idé.

Respondenter der synes, det er en god idé fremhæver, at det er godt at blive vaccineret med smitsomme sygdomme. Mange fremhæver dog, at man skal være sikker på, at der ikke er nogen risiko ved det eller særlige bivirkninger. Det fremhæves også, at med den større rejseaktivitet er det godt at blive vaccineret.

Respondenter der synes, det er en dårlig idé fremhæver, at der altid er en risiko ved at blive vaccineret. Flere siger, at det er synd for børnene, medens en stor gruppe mener, at problemet med leverbetændelse/hepatitis er så lille, at det ikke berettiger til vaccination.

De respondenter der ikke umiddelbart synes, det er en god idé med vaccination mod hepatitis B, er blevet fortalt, at sygdommen er en smitsom sygdom, der giver risiko for kronisk leverbetændelse og eventuelt efterfølgende leverkræft. Spørgsmålet var så, om disse oplysninger fik respondenterne til at skifte mening. 17% skifter mening, medens 47% fastholder modstanden, og 36% svarer ”ved ikke”. Det er stadigvæk risikoen i forbindelse med vaccinationen, man hæfter sig ved.

Til sidst blev respondenterne spurgt, om de kender Hepatitisforeningen. Kendskabet til foreningen er ikke særlig udbredt i befolkningen, idet kun 7% svarer ”ja” på spørgsmålet.

Sammenfatning
Undersøgelsen viser, at kendskabet til hvilke sygdomme, der indgår i det såkaldte børnevaccinationsprogram er forholdsvis lavt, medens kendskabet til, hvilke sygdomme der indgår i MFR-vaccinationen er væsentligt højere.

Stilles leverbetændelse/hepatitis op sammen med sygdommene i børnevaccinationsprogrammet opfattes leverbetændelse/hepatitis som langt den mest alvorlige at få, hvilket blandt andet hænger sammen med opfattelsen af, af leverbetændelse/hepatitis kan blive kronisk.

Kendskabet til hvordan leverbetændelse/hepatitis smitter, er mest koncentreret om blod, narkomaner, toiletbesøg mv., og det er samfundets svageste grupper, man mener er mest udsatte for at blive smittet.

Omkring en tredjedel af befolkningen mellem 18 og 67 år er tilsyneladende vaccineret mod leverbetændelse/hepatitis.

Tre fjerdedel af befolkningen synes, det er en god idé at indføre vaccination mod hepatitis B i det såkaldte børnevaccinationsprogram under forudsætning af, at det gøres samtidig med de øvrige vaccinationer, ligesom der ikke skal være større risiko end ved vaccinationen mod de andre sygdomme.