Love & bekendgørelser
Hepatitis Foreningen

Indtast søgeord

 
 
 
Dato: 09.12.2003

Ændring af udgiftsgrænser i det behovsafhængige medicintilskudssystem pr. 1. januar 2004

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hermed meddele, at i medfør af sygesikringslovens regler om tilskud til medicin regulerer indenrigs- og sundhedsministeren en gang årligt den 1. januar udgiftsgrænserne for de intervaller, der er afgørende for størrelsen af den offentlige sygesikrings tilskud til lægemidler.

Skemaet nedenfor viser, hvorledes tilskuddet til medicin afhænger af den årlige udgift opgjort i tilskudspriser.

Årlig udgift pr. person i tilskuds-priser i 2003 Årlig udgift pr. person i tilskuds-priser pr. 1. januar 2004 Tilskud til medicin til personer over 18 år Tilskud til medicin til personer under 18 år
0 – 540 0 – 520 kr. 0% 50%
540 – 1.300 520 – 1.260 kr. 50% 50%
1.300 – 3.045 1.260 – 2.950 kr. 75% 75%
Over 3.045 Over 2.950 kr. 85% 85%

Som det fremgår af tabellen, er der sket en mindre nedsættelse af udgiftsgrænserne i tilskudssystemet. Dette skyldes, at lægemiddelpriserne er faldet.

Efter sygesikringsloven kan personer, der har et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget medicin, få tildelt et særligt kronikertilskud. Kronikertilskuddet indebærer, at der pr. 1. januar 2004 lægges et loft på 3.805 kr. over den årlige egenbetaling opgjort i tilskuds­priser. Tildeling af kronikertilskud kræver, at lægen søger Lægemiddelstyrelsen om, at der ydes patienten et sådant tilskud.

I det behovsafhængige tilskudssystem overstiger egenbetalingen for personer over 18 år 3.805 kr., når vedkommende person har købt tilskudsberettigede lægemidler for i alt ca. 19.567 kr. Børn og unge under 18 år vil have købt for 21.300 kr.

Kilde: im + hf

<< Tilbage