Lovgivningsmæssige forhold
1. Anmeldelse

1.1 Lægers anmeldelse

I medfør af § 26 i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (epidemiloven) samt Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv. med tilhørende vejledning skal hepatitis A, hepatitis B (akut og kronisk) og hepatitis C (akut og kronisk) skriftligt anmeldes af den læge, der behandler patienten. (Tidligere omfattede anmeldepligten alene akutte tilfælde, men med ovenstående bekendtgørelse blev kronisk hepatitis B og kronisk hepatitis C infektion gjort anmeldelsespligtig.) 

Hepatitis A, B og C anmeldes som andre individuelt anmeldelsespligtige sygdomme på Formular 1515. Forsiden af formularen sendes til Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut, en kopi sendes til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og en kopi er til den anmeldende læge. Formularen rekvireres gratis fra firmaet, Dafalo A/S på telefon 96 20 66 66 eller fax 98 42 97 11. 

Ved erhvervsbetinget smitte skal der endvidere ske anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1998 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Blanketter rekvireres hos Arbejdstilsynets lokale enhed eller i Arbejdsskadestyrelsen. 

1.2 Arbejdsgivers anmeldelse

Ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj 1973 om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet skal arbejdsgiveren snarest og inden 9 dage efter første fraværsdag foretage anmeldelse af arbejdsulykker, som medfører sygefravær i mindst én dag udover tilskadekomstdagen. Meldeblanketter kan rekvireres hos Arbejdstilsynets lokale enhed. Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. Anmeldelsens formål er at give Arbejdstilsynet, virksomheden og dens sikkerhedsorganisation viden om, hvor og hvorfor arbejdsulykker sker. Denne viden anvendes til forebyggelse. Hvis anmeldelsen ikke er anonym, modtager Arbejdsskadestyrelsen også et eksemplar af anmeldelsen. Skaden vurderes her med henblik på en evt. erstatning. 

Stikskader og anden blodeksposition, som ikke giver fravær, skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet. Disse uheld bør anmeldes til sikkerhedsorganisationen med henblik på registrering og forebyggelse. En registrering her med arbejdsgiverens underskrift kan anvendes som dokumentation i en evt. senere arbejdsskadessag, hvis det viser sig, at skadelidte har pådraget sig en smitsom sygdom.

2. Regler for arbejde

2.1 Regelsæt for arbejde, der medfører risiko for overførsel af smitte 

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser og arbejdsmiljø samt ændringsbekendtgørelser nr. 998 af 16. december 1997 og nr. 177 af 23. marts 1998. 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1165 af 16. december 1992 om arbejdsmedicinske undersøgelser.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1273 af 18. december 1996 om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler samt ændringsbekendtgørelser nr. 670 af 7. august 1995 og nr. 832 af 27. november 1998

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler samt ændringsbekendtgørelser nr. 669 af 7. august 1995 og nr. 831 af 27. november 1998. 

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000. 

Ifølge de ovennævnte bestemmelser skal det bl.a. sikres:
  • at de ansatte gøres bekendt med de sundhedsrisici, der er forbundet med arbejdet, herunder risiko for smitte, og de forholdsregler, der derfor skal overholdes, 
  • at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risikoen for stik- og skæreulykker samt hud- og slimhindekontakt med blod, væv og vævsvæsker eller afføring undgås, 
  • at tekniske hjælpemidler til forebyggelse af stik- og skæreulykker samt hud- og slimhindekontakt med blod, væv og vævsvæsker anvendes, 
  • at nødvendige personlige værnemidler som f.eks. egnede medicinske engangshandsker og maske anvendes. 
  • at de ansatte tilbydes vaccination, hvor det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af de nævnte forholdsregler påhviler arbejdsgiveren. Dette sker i samarbejde med de ansatte og sikkerhedsorganisationen, der kan søge rådgivning hos det lokale hygiejneudvalg, hygiejnesygeplejersken, arbejdstilsynskredsen og evt. bedriftssundhedstjenesten. Det påhviler arbejdsgiveren at betale for de ansattes vaccination.

Arbejdstilsynet kan afgive påbud om ovenstående, såfremt man finder, at forholdene ikke er i overensstemmelse med reglerne. 

2.2 Regler for gravide 

Når en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren vurdere, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse § 8, stk.3, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000. 

Hvis der vurderes at være en risiko, skal der iværksættes foranstaltninger, om muligt af teknisk karakter, eller indretning af arbejdsstedet. Hvis dette ikke er muligt, skal risikoen imødegås i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse. Hvis dette heller ikke er muligt, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver eller fraværsmelding. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse § 8, stk. 5,6 og § 12, stk. 2, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000. 

I henhold til dagpengeloven er gravide berettiget til dagpenge inden 4-ugers perioden før fødslen, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, jf. Dagpengeloven af 22. juli 1997 § 12, stk. 2, nr. 2. 

Den alment praktiserende læge skal ved første svangerskabsundersøgelse vurdere, om den gravides arbejde medfører risiko for fosterskade. Dette kan ske i et samarbejde med den arbejdsmedicinske klinik, som den praktiserende læge kan rådføre sig med eller henvise til jf. Svangeromsorg. Retningslinier og redegørelse. Sundhedsstyrelsen 1998. 

Hvis arbejdet er af en sådan karakter, at der ud fra en lægelig bedømmelse skønnes at foreligge en reel risiko for fosterskade, kan der udstedes en lægeattest, der udleveres af kommunen, om fravær på grund af arbejdets særlige karakter. Det er en forudsætning, at denne risiko ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse indenfor samme virksomhed. 

Hepatitis A

Hepatitis A virus må anses for at være et virus, der kan udgøre en fare for den gravides og fosterets sundhed. Eksponerede gravide bør have humant normalt immunglobulin. Er dette ikke muligt, må de ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde. Gravide bør ikke vaccineres .

Hepatitis B 

Generelt gælder de samme regler for gravide som ikke gravide. Dog kan det være nødvendigt at overføre uvaccinerede gravide til andet arbejde, hvis det vurderes, at der er en smitterisiko i arbejdet, idet vaccination generelt ikke kan anbefales under graviditet, f.eks. gravide, som arbejder med personer med kronisk hepatitis B infektion under husstandslignende forhold. At-anvisning "Gravide og ammendes arbejdsmiljø" nr. 4.0.0.2, marts 1998. 

Hepatitis C 

Der er ingen særlige regler for gravide. Der henvises til kapitel VI om hepatitis C, afsnit om smitterisiko og smitteveje. 

2.3 Regler for ansatte i levnedsmiddelbranchen 

Veterinær og Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne. 

3. Vejledninger for daginstitutioner

Vejledning om hygiejne i daginstitutioner. Sundhedsstyrelsen, Hygiejnemeddelelser: 6, 1987. Smitsom diarré. Vejledning for daginstitutioner og dagplejehjem. Sundhedsstyrelsen, 1990. 1. udgave, 5. oplag. Smitsomme sygdomme hos børn. Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Sundhedsstyrelsen 1996. 

4. Bortskaffelse af affald

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1998 om håndtering af klinisk risikoaffald. Kommunernes affaldsregulativer.

<< Tilbage