|
Hepatitis A
Hepatitis A virus kan give akut hepatitis, dvs. at sygdommen opstår pludseligt og varer kort tid. Virus formerer sig i levercellerne, hvilket medfører betændelse i leveren. Man får aldrig kronisk (vedvarende) hepatitis af hepatitis A virus. Når man har en hepatitis A virus infektion, bliver der dannet antistoffer mod virus. Når man først har haft hepatitis A, er man immun (beskyttet) over for sygdommen resten af livet. Følgende personer er særligt udsatte for at få hepatitis A
Smitteveje Hepatitis A virus smitter via afføring fra personer, der har hepatitis A virus infektion. Hepatitis A virus findes kun i blodet i kort tid. Derfor er det kun stiknarkomaner, der bliver smittet med hepatitis A virus gennem blod. Den tid, der går, fra man er blevet smittet, til man får symptomer, er omkring 25 dage, men tiden kan variere fra to til seks uger.
Forebyggelse Man kan forebygge hepatitis A ved hjælp af vaccination. Vaccinen gives som to doser vaccine med seks til 12 måneders mellemrum. Vaccination bevirker, at der dannes antistoffer mod hepatitis A virus. Mere end 95% af de vaccinerede er herefter beskyttet mod hepatitis A i mere end 10 år. Hepatitis A vaccine kan fås hos den praktiserende læge eller på vaccinationsklinikker enten som selvstændig vaccine eller i kombination med hepatitis B vaccine. Man kan også opnå kortvarig beskyttelse mod hepatitis A ved at bruge gammaglobulin. Vaccination er dog at foretrække, fordi den giver langvarig beskyttelse.
|
||||||