Hvad er hepatitis?
Leverbetændelse hedder på fagsprog hepatitis. Hepa(t)itis betyder simpelthen 'lever-betændelse'. Hepatitis skyldes oftest virus. Langvarigt misbrug af alkohol kan også give hepatitis, og nogle patienter har hepatitis, der skyldes, at kroppens immunsystem reagerer mod selve leveren. Den form for hepatitis kaldes autoimmun hepatitis. Hepatitis i Danmark Danmark er et af de lande i verden, der har den laveste forekomst af hepatitis. Men selv om der årligt registreres mindre end 200 tilfælde af akut hepatitis, regner man med, at mere end 20.000 personer i Danmark har en kronisk infektion med hepatitis virus. Mange hundrede af disse har kronisk hepatitis, der giver symptomer og kræver behandling. Langt de fleste ved slet ikke, at de har kronisk hepatitis, som på langt kan føre til skrumpelever og i sjældne tilfælde til leverkræft. I Danmark er der kun få mennesker, der dør pga. hepatitis og følgesygdomme hertil. Sygdom og død, som skyldes kronisk hepatitis, kan forebygges hos de fleste, hvis sygdommen bliver diagnosticeret og behandlet tidligt. I Danmark har vi mulighed for og råd til at behandle patienter med kronisk hepatitis. Hepatitis virus er forskellige Tidligere var man godt klar over, at der fandtes mindst to forskellige former for hepatitisvirus.
For ca. 25 år siden blev man i stand til - ved hjælp af blodprøver - at kunne skelne de to former fra hinanden
Siden er man blevet klar over, at der findes flere typer. I 1990 blev det muligt - også ved hjælp af blodprøver - at påvise den tredje type hepatitis, som herefter blev kaldt hepatitis C. Hepatitis C smitter ligesom hepatitis B gennem blod.
|
||||||