Hepatitis C virus kan hos nogle personer give akut hepatitis. Oftest giver en akut hepatitis C infektion ingen symptomer. Men den udvikler sig hos de fleste dvs. 70% til en kronisk infektion. Hepatitis C virus er modsat hepatitis A virus og hepatitis B virus et virus, der kan ændre sig meget. Dermed undgår det immunsystemets angreb. Hos den enkelte person findes hepatitis C som forskellige undertyper af en virusstamme. Den enkelte virusstamme kaldes en ”genotype”. I Danmark forekommer genotyperne 1, 2, 3 og 4. Genotype 1 og 3 er de hyppigste.

I forbindelse med hepatitis C infektion, dannes der antistoffer mod hepatitis C. Da antistofferne sjældent kan bekæmpe infektionen, bliver den hyppigt kronisk. De få personer, der ikke udvikler en kronisk infektion første gang, de bliver smittet med hepatitis C, kan blive smittet med hepatitis C igen. Dermed risikerer de atter at få en kronisk infektion. 

Hepatitis C virus er meget lidt udbredt uden for risikogrupperne (se nedenfor). Man skønner, at minimum 15.000 danskere er smittet med hepatitis C. Antallet af nye hepatitis C tilfælde årligt i Danmark er ukendt. Der blev indført screening af bloddonorer i Danmark i 1991. Og bloddonorer er den eneste gruppe, man i dag rutinemæssigt undersøger for hepatitis C. Når man undersøger nye bloddonorer, finder man mindre end en ud af tusind personer, der er smittet med hepatitis C virus.

Følgende grupper har en særlig risiko for at have eller få hepatitis C: 

• Stiknarkomaner og tidligere stiknarkomaner
• Personer, der har fået blodtransfusion, er blevet opereret eller har fået indsprøjtninger i udviklingslande eller i lande, hvor den hygiejniske standard i sundhedssystemet er lav
• Personer med blødersygdom

Risikoen for at blive smittet med hepatitis C er omkring 5%, hvis man stikker sig på en nål, der er forurenet med blod fra en person, der har hepatitis C.

Smitteveje

Hepatitis C virus smitter gennem blod. Tiden fra man er smittet, til symptomerne viser sig, er oftest omkring 50 dage, men den kan variere fra 15 til 150 dage.

Forebyggelse 

Alt donorblod bliver i dag undersøgt grundigt for hepatitis C virus. Det betyder, at risikoen for at få overført hepatitis C, hvis man får blodtransfusion, er uhyre ringe. Man kan ikke forebygge Hepatitis C infektion med hverken vaccination eller gammaglobulin. Derfor er det væsentligt at vide, hvordan man på anden vis forebygger smitte. Det vigtigste er:

• Undgå at stikke sig på eller med usterile kanyler
• Undgå at få medicinsk behandling med indsprøjtninger i 3. verdens lande
• Undgå blodtransfusioner i 3. verdenslande
• Undgå blod til blod kontakt

Symptomer 

Man kan ikke skelne symptomerne på akut hepatitis C fra symptomerne på andre former for akut hepatitis. I øvrigt er det sjældent, at personer med en ny hepatitis C infektion har særligt udtalte symptomer. Hepatitis C ”fanges” derfor tit først, når infektionen er blevet kronisk. Symptomerne ved kronisk hepatitis C ligner symptomerne ved kronisk hepatitis B. Kronisk hepatitis C er desuden årsag til visse sjældne sygdomme, der bl.a. giver alvorlige symptomer fra huden og leddene.

Diagnose

Akut hepatitis C bliver diagnosticeret ved hjælp af en blodprøve, hvor man kan påvise arvemateriale fra hepatitis C virus (HCV RNA) og antistoffer mod hepatitis C (anti-HCV). Kronisk hepatitis C bliver diagnosticeret ved, at man påviser hepatitis C virus gentagne gange i blodprøver, og ved, at man i en vævsprøve finder forandringer, der er typiske for kronisk hepatitis. 

Følgesygdomme

Når hepatitis C formerer sig i levercellerne, ender det med, at levercellerne går til grunde. Kronisk infektion med hepatitis C medfører en kronisk betændelse i leveren og udvikling af arvæv. Kronisk hepatitis C udvikler sig hurtigere hos patienter, der er blevet smittet senere i livet, og hos dem, der drikker mere end fem genstande om dagen. Kronisk hepatitis C kan medføre udvikling af skrumpelever og leverkræft. Sygdommen skrider dog meget langsomt frem, og skrumpelever udvikler sig tidligst efter 10 år med kronisk infektion. Der vil hyppigt gå 20-30 år, efter man er smittet, før der begynder at blive risiko for skrumpelever. 

Behandling af hepatitis C

Både akut og kronisk hepatitis C kan behandles. De meget få patienter, der får diagnosticeret akut hepatitis C, bør have tilbud om behandling for at undgå udvikling af kronisk hepatitis C. Alle, der har kronisk hepatitis C, bør have tilbud om at blive vurderet på en specialafdeling, hvor man behandler hepatitis. Afdelingens læger vil afklare, om der er behov og mulighed for at behandle. Når man vurderer behov, muligheder for og hvor effektiv behandling af den enkelte patient vil være, vil der desuden blive taget hensyn til bl.a. alder, andre alvorlige sygdomme og evt. overforbrug af alkohol og brug af narkotika. Al medicin bliver udleveret via specialafdelingen.

Medicin mod hepatitis C

Det langsigtede mål for behandlingen af hepatitis C er at undgå skrumpelever og leverkræft. Dette kan man opnå ved at fjerne hepatitis C virus fra blodet og leveren. Den behandling af kronisk hepatitis C, der er bedst lige nu, er at tage en kombination af stofferne pegyleret alfa-interferon (PEG interferon) og ribavirin. PEG interferon skal tages som indsprøjtning i huden en gang om ugen. Ribavirin skal tages som tabletter to gange om dagen. Kombinationsbehandlingen varer mellem seks og tolv måneder. Varigheden afhænger af, hvilken genotype, patienten er smittet med. Patienter, der er smittet med genotype 1, skal altid have 1 års behandling. Patienter, der er smittet med genotype 2 og 3 kan klare sig med 6 måneders behandling. Effekten af behandlingen afhænger også af genotypen. Næsten 80% af patienter med genotype 2 og 3 bliver helt raske, medens kun 40% af patienter med genotype 1 bliver helt raske.

Bivirkninger ved alfa-interferon

Der er bivirkninger ved behandling med PEG interferon. De ligner symptomerne på influenza, dvs. feber, kulderystelser, led- og muskelsmerter og ofte kvalme og humørsvingninger. Desuden påvirker behandling med alfa-interferon knoglemarvens evne til at danne hvide blodlegemer og blodplader. Disse bivirkninger er mest udtalte i starten af behandlingen. Hos nogle forsvinder bivirkningerne i løbet af behandlingens første tid. Desuden får nogle patienter sjældnere bivirkninger efter længere tids behandling. Det drejer sig især om betændelse i skjoldbruskkirtlen. Dette kan betyde, at de pågældende skal have vedvarende behandling med skjoldbruskkirtel hormon. Bivirkningerne ved behandling med ribavirin er, at de røde blodlegemer bliver påvirket, så der kan komme forbigående, let blodmangel.

Transplantation

Hvis den kroniske hepatitis C er meget fremskreden, og der er udviklet skrumpelever, kan det komme på tale at skulle transplantere en ny lever. Et af de mange problemer, der imidlertid knytter sig til en levertransplantation, er, at hepatitis C infektion næsten altid opstår igen i den transplanterede lever.

Gode råd 

• Akut hepatitis C ses meget sjældent, fordi symptomerne ved starten af infektionen næsten altid er meget lette. Hos de få patienter, der får diagnosticeret akut hepatitis C, bør man tidligt overveje behandling for at undgå at infektionen bliver kronisk
• Der er ingen specielle forholdsregler i forhold til familien, når man har kronisk hepatitis C. Sygdommen kan smitte ved seksuel kontakt, men det sker meget sjældent, så sjældent, at man ikke anbefaler brug af kondom i faste parforhold. Derimod anbefales det, at man ikke har ubeskyttet sex i forbindelse med menstruation eller udbrud af herpes på kønsdelene. Smitte fra mor til barn i forbindelse med fødslen sker sjældent
• Kronisk hepatitis C er ikke grund til at fraråde graviditet. Der er kun en lille risiko for, at hepatitis C bliver overført fra mor til barn i forbindelse med fødslen. Mødre med kronisk hepatitis C kan amme normalt.
• Kvinder, der er i behandling for hepatitis C med medicin, bør ikke blive gravide.